Livstidselevator
TEKST OG MUSIK: SØREN KORSHØJ

Retning mod et sted man næppe aner,
en tidlig morgenstund.
For blikket var der svømmende svaner,
en sol der var gylden og rund.
Jeg traf en herre, han bad for en stund
om plads til at sætte sig ned.
Jeg rykkede mig lidt, havde ingen guld i mund,
det var morgen og alt ånded´ fredag.

Så vidt jeg ku´ forstå havde han været
kloden rundt for at finde et sted.
I Europa, Asien,
Amerikas forenede med.
Voved´ sin pels down under,
der var han ved at gå ned.
Nu var han havnet i Norden
hvor han håbede at leve med fred.

: Det går op og ned, til siden og retur,
kører livstidselevator
tid til evighed, drømme ta´r på tur
mellem klapvogn og rollator :

Da det nu var morgen, ku´ jeg ta´ ham som en jyde,
lidt fra siden eller lidt på skrå.
Og i en verden af sekunder tør jeg godt la´ tiden flyde,
uden at frygte at den går i stå.
Som ku´ min sidemand læse hvad jeg tænkte,
Så fabled´ han om morgenmad,
om et lunt lille sted han kendte,
hvor værten altid var tilfreds eller glad.

Lod svanerne svømme, drev hen i at drømme
om en kaffekop jeg fik,
i en skurvogn af en kvinde fuld af markedsgøgl,
god til at dreje keramik.
Rundt om det nærmeste hjørne,
lå det lillebitte morgensted,
morgenkaffens telepatiske
øjebliks uendelighed.