Servicesang
TEKST OG MUSIK: SØREN KORSHØJ

Min dreng skreg far jeg tror jeg dør, jeg har klemt min finger i en dør,
blodet sprang, og han var lagen bleg.
Jeg slap hvad jeg var ved at nå, han sagde han skulle have plaster på,
jeg kunne se, at det var tid at tage på vej.
Til skadestuen i Fakse by, få syet fingeren god som ny,
jeg kaldte først, min flinke nabo op.
Han skulle hjælpe med at køre, mens jeg ringede til lægen for at spørge,
om der var noget, jeg kunne stille op.


Hvis du vil tale med nogen, tast cpr. tryk to, afslut så med trekant.
Så er du ude af menuen og kan høre lidt musik,
fra vor service telefon et øjeblik


Det er godt at have en nabo med bil, lidt overskud et venligt smil,
når sønnike, er ved at segne om.
Der blev lovet is for tapperhed, jeg mente vi havde heldet med os,
Skadestuen, syntes nærmest tom.
Der var ikke et øje jeg kunne se, lukket efter klokken tre,
var teksten på, en falmet besked.
Gå ud på gangen hvis her ikke er nogen, på vægen hænger en telefon,
der går lige til lægen, et andet sted.

En sekretær på vejen hjem, med frakke på stak hovedet frem,
hun hentede drengen, et glas saftevand.
Det gav lidt trøst til vor patient, så vi satte os stille for at vente,
til lægen kom, en venlig yngre mand.
Han var dygtig til stramaj, drengen syntes han var sej,
den skrædder, kunne man ikke sætte fingre på.
Men at stå der og have brug for nogen, og bare møde en telefonisk
Svarer, lærer jeg aldrig at forstå.