Danernes vang
TEKST OG MUSIK: SØREN KORSHØJ

På en gennemsnitlig villavej, på plæner blandt hække der voksede jeg
skabt til at leve det gode liv, beskyttet af velfærd og tidsfordriv
skønt noget var knapt, var der nok af alt, i skolen der sang vi en sang,
om et sted vi kalder danernes vang.

Hvorfra de egentlig kom, hvorfor de tog af sted, er der ikke længere nogen her der rigtig ved
det var vist fra Sortehavs egnene af, de blev ved med at vandre til de endte her en dag
med højt til himmelen, plads til fæ og en skjald der kunne digte en sang
om et sted vi kalder danernes vang.

En lille lykkelig plet på jord, hvor helt almindeligheden bor
spadserer til hverdag rundt i hånd, med storhedsvanvid i fleksibelt bånd
når menigheden mangler den rette ånd, på det sted vi kalder danernes vang
er det tid til at synge en sang.

Drømte mig en drøm i nat, blev redet af en marekat
fik kølig sved og gåsehud, så de fleste hænge de færre ud
jeg vågnede brat, kneb mig i armen, måtte gyse ved lyden af sang
fra et folk der bor i danernes vang.

Et almindeligt selvfedt folk på jord, med storhedsvanvid i fuldeste flor
som binder hinanden med strammere bånd, håndhæver dagligt den rette ånd
hvis båndene snærer det gør de for tiden, på det sted vi kalder danernes vang
er det tid til at synge en sang.

om en lille lykkelig plet på jord, hvor helt almindeligheden bor
spadserer til hverdag rundt i hånd, med storhedsvanvid i fleksibelt bånd
når menigheden mangler den rette ånd, på det sted vi kalder danernes vang
er det tid til at synge en sang.